Sine er utroligt nærværende – hun er til stede med hele sin energi, og det smitter. Hendes guidning er blid, præcis og respektfuld, og man føler sig set og mødt, uanset erfaring eller dagsform.
Virkelig virkelig en god, og ikke mindst professionel, oplevelse, som tog yin yoga til et helt nyt niveau for mig.
Jeg er dybt imponeret over den ro og velvære for krop og sind Sine skaber for os der deltager. Hun er så dygtig til at få en til at være til stede i det man er i og derfor bliver det også meget let at være deltager i disse skønne sessioner.
Tusind tusind tak for en rigtig dejlig formiddag med masser af nærvær. Du forstår at skabe et flow i hele seancen og jeg havde en fantastisk rolig og afbalanceret følelse i kroppen, da jeg gik derfra.
